Walk up
– sådan søger du job
Når du skal søge lærlinge- eller praktikplads,
kan du starte med at sende en kort
ansøgning til de virksomheder, du er interesseret i.
Men i nogle tilfælde vil du måske opleve
at du ikke får svar, fordi mesteren, som
skal læse din ansøgning, ofte har meget
travlt og i øvrigt modtager mange skriftlige
ansøgninger.
Gør et personligt indtryk
Opsøg i stedet mesteren på arbejdspladsen
– i virksomheden, på byggepladsen
eller hvor han nu befinder sig og hav en
kort ansøgning med, hvor du har beskrevet,
hvad du er god til.
I mødet med mester, er der flere ting, du
kan gøre for at efterlade et godt indtryk.
Her er nogle gode råd:
Frisk fra morgenstunden
Håndværkere er morgenfriske, og det
vækker respekt, når unge mennesker
dukker op tidligt med stor energi og et par
smurte rundstykker.
Introducer dig selv
Giv hånd og fortæl kort, hvem du er, og
hvorfor du er der.
Mesteren vil høre dig tale og se, om du
også er god til at lytte.
Fortæl, hvorfor du interesserer dig for hans
virksomhed.
Og fortæl eventuelt om dine gode erfaringer
med et tidligere job. Beskriv hvad jobbet gik
ud på, og hvordan dine erfaringer måske
kan være til gavn i hans virksomhed.
Vær positiv, smil, udvis begejstring og
hold øjenkontakt
Mester vil se at du virkelig ønsker jobbet,
og ønsker at beholde det. Han vil vide,
hvorfor det netop er dig, han skal ansætte.
Tag ikke et afslag personligt
Hvis han ikke har brug for nogen lige nu,
eller mangler en, der kan noget andet end
dig, så skal du ikke tage det personligt. Du
må forvente, at der skal en solid indsats til
for at finde det helt rigtige sted. Det er ikke
usædvanligt, at man har fat i mange, før
det lykkes.
Gå videre til den næste virksomhed og
glæd dig til, at du finder det rigtige sted. Der
er nemlig brug for alle unge, som kan tage
fat i byggefagene! |